» TegneBloggen
Opret egen blog | Næste blog »

et par kravlenisser

6. Dec 2008 13:00, Trins

 

 Efter at jeg har haft travlt med mange projekter, her jeg ikke haft tiden til at lægge så meget ud på min side. Det beklager jeg selvfølgelig.  Men nu er det snart jul og jeg benytter mig hermed af situationen og lægger et par kravlenisser ud. Nisserne har tidligere været bragt i bladet SpejderSnus.

-Det er tilladt at printe nisserne ud og farvelægge dem:-)

 

tegning

En blæksprutte til Børnemodtagelsen

27. Jun 2008 13:45, Trins

Jeg må jo med glødende røde ører og øjennedslående skamfuldhed konstatere at jeg ikke har fået lagt noget ud på min blog siden påske. især fordi istandsættelsen af kolonihavehus og diverse tegneopgaver har lagt beslag på min tid.

Men nu skal jeg ikke komme med flere halvlunkne undskyldninger om vejr og vind og tante Agathes nedsunkne seneskinnehindeetellerandet betændelse og strax lægge en tegning ud til almindelig beskuelse på denne side. Tegningen jeg har valgt, er et oplæg til et af flere vægmalerier på OUH. Nærmere bestemt børnemodtagelsen. Billedet forestiller en glad blæksprutte i lægeuniform, som gerne skulle hjælpe til med at gøre det lidt festligere at være barn, som bliver modtaget og indlagt på et stort sygehus.

tegning

Dagens tegning

2. Apr 2008 09:37, Trins

Dagens tegning er en plakat lavet for Korsløkke Ungdomsskole, eller rettere er det til en forening af unge mødre, som kalder sig Morskab. De holder til i Ungdomshuset på Nørregade.

Tegningen er håndtegnet på den gammeldags facon med sort tuch på lysbord(sådan er vi stadig nogle, som arbejder). Dog skal det siges at farverne er kommet på i computeren. Her er der brugt wacomtablet, og for dem som ikke lige er klar over hvad der lige præcis er. Så er det en elektronisk tegneplade, med musepen. Det gør at det er lidt lettere at lave nuancer i farvelægningen end som skulle man bruge en almindelig mus. Sagt på godt dansk. Den er nemmere at styre. Faktisk kan det også godt lade sig gøre at lave selve tegningen på computer, hvad vi så indimellem også gør. farverne har min bedre halvdel Frank lagt på, da han er noget hurtigere til at bruge computeren end jeg er.

plakat

Påskehilsen

20. Mar 2008 09:57, Trins

God påske til jer alle fra mig på TegneBloggen...

tegning

Sulten for sjov!!!

11. Mar 2008 13:39, Trins

Nogen gange kan man godt blive en anelse lækkersulten, når man arbejder i det her fag!!! Godt man ikke er konditor, for så kunne det hurtigt gå galt.

-striben er i øvrigt lavet til bladet INDBLIK, et fagblad til offentlig ansatte i Faaborg-Midtfyn kommune..

stribe